stambog/stamtavle

 

stamtavle/stambog for kvæg

Desværre er det sådan uanset om du har kvæg med lukket stambog, 100 % renracet kvæg uden stambog eller krydsningsdyr, har de alle en stamtavle

Så hvad er forskellen???

det vil jeg prøve at redegøre for i de følgende afsnit.

En stamtavle er lig med at man bare kan følge afstamningen på dyret.

KVÆG MED LUKKET STAMBOG

Kvæg er kun i lukket stambog, hvis der på stamtavlen ud for stbnr: står enten stambog eller S (for importeret dyr står et andet bogstav feks. T). Det betyder at alle i dyrets afstamning har været i den lukket stambog, Dvs. Alle avlstyrerne der har været brugt gennem tiden har fået taget en DNA-prøve som kontrol for forældreskabs bestemmelse og at alle køerne har været efter DNA-bestemte avlstyre og køer fra lukket stambog.

Undtaget for denne regel er tyrekalve, der først kommer i lukket stambog, når de er DNA-bestemt.

MAN KAN ALDRIG AVLE SIG FREM TIL KVÆG I LUKKET STAMBOG

Man kan sammenligne det med at købe en raceren hund/hest med stamtavle.

KVÆG , HVOR RACEKOMBINATIONEN ER 100 % UDEN AT DER STÅR STAMBOG

Det betyder at kvæget er 100 % en race feks. 100 % Galloway.

MEN DET SKAL POINTERES AT FORDI RACEKOMBINATIONEN ER 100 %, ER KVÆGET IKKE I STAMBOG

Der kan være 2 grunde til at racekombinationen er 100 %.

1) At man i generationer har avlet med kvæg indenfor sammerace, dog uden brug af DNA-profiler.

2) Der kan være "glemt" at blive taget en DNA-prøve på en tyr i afstamningen. I dette tlfælde kan det nogle gange være muligt at få afkommet tilbage i den lukket stambog.

Videncenteret for landbrug/kvæg kan hjælpe med opklaringen til dette, særligt Ann Margaret Sørensen (AMA@vfl.dk) som er fantatisk dygtig.

Man kan sammenligne det med at købe en hund/hest, hvor begge forældre er racerene dog uden stamtavler.

KVÆG, HVOR DER STÅR KR. 

Det er kvæg, hvor der er avlet på kryds og tværs mellem de forskellige race.

DET VIL ALDRIG VÆRE MULIGT AT FÅ KRYDSNINGSDYR OPTAGET I DEN LUKKET STAMBOG.

Det svare til at man køber en hund/hest af blandingsracer.

VIGTIGT 

Det er vigtigt at man  gør sig klart hvad man vil og hvad man er interesseret i, så man kan få startet sin besætning ordentligt op. mulighederne mellem de forskellige katagorier er ikke den samme.

Pris forskellen mellem stambogsførte dyr og de andre katagorier er på nuværende tidspunkt meget lille.